Et kajakkort på papir og i en internetversion,
gør det nemt for kajakroere at planlægge ture langs Odsherreds skønne kyster.
Kajakkortet dækker 200 kilometer af Odsherreds kyst ud
til Isefjorden, Kattegat og Sejerø bugten.
Kyststrækningerne er opdelt i 13 beskrivelser med oplysninger om
isætningssteder, seværdigheder, overnatnings- og indkøbsmuligheder,
kulturhistorie, flora og fauna. Kortudsnittene er et kombineret sø- og landkort med
bl.a. sømærker, vanddybder, højdekurver, veje, overnatningssteder m.m.
Kortet er udkommet som et A4 hæfte med spiralryg og er trykt på vandfast papir, så det tåler at komme med på turen.