EN ØDE Ø I KØBENHAVNs HAVN


Lille, rund og med et enkelt træ i midten, ligner den vittighedstegningernes øde ø gjort til virkelighed

Man behøver ikke være skibbruden for at tage ophold på den håndbyggede platform, der flyder i Københavns havn. Nej, kajakroere og andre ”havnebrugere” kan bare kravle op på platformen, og tage sig slapper eller søge skygge under det knap seks meter høje lindetræ.

Den en lille ø hedder CPH-Ø1 og er skabt af den australske arkitekt Marshall Blecher sammen med det snedkererende designstudio Fokstrot fra Sydhavnen.

CPH-Ø1 er bare starten. Planen er at etablere et netværk af flytbare og flydende offentlige rum i havnen, med forskellige aktiviteter eller funktioner afhængigt af årstid, placering og af hvad brugerne af øen dikterer. Kommende øer kunne fx være en flydende muslingefarm, en flydende sauna, en flydende scene eller en sail-in café. Øerne kan enten ligge spredt over hele havnen, eller rykkes sammen til en flydende ø-park i forbindelse med festivaler og særlige arrangementer.


CPH-Ø1 er på cirka 20 kvadratmeter og består af en træterrasse og et lindetræ. Øen er tømret med bådebyggeteknikker og bæredygtigt træ på en stålkonstruktion fyldt op med 4.000 genbrugte plastikflasker.

Med havkajak i Københavns havn