DANMARKS DEJLIGSTE ØER


To flotte bøger om Danmarks dejligste øer og ankerpladser

I havnens sejlershop så jeg forleden to flotte coffee table books, egentlig skrevet til lystsejlerne, men da jeg stod og bladrede i bøgerne synes jeg at bøgerne også er spændende læsning for os i de lange smalle både...

Det er to fine bøger med fotograf Arne Magnussens smukke fabelagtige luftfotografier med finurlige tekster skrevet af sejlerforfatteren Bent Lyman. Læs og nyd bøgerne i sofaen foran kaninilden en råkold vinterdag. Der er masser af inspiration at hente til en tur ud i det danske øhav.

"Danmarks Dejligste Øer" er en odyssé til 56 øer  - fra Christiansø i øst til Fanø og Rømø i syd, Læsø i nord og Det Sydfynske Øhav i syd. Og bogen "Danmarks Dejligste Ankerpladser" beskriver 103 kendte og ukendte ankerpladser i det danske øhav.

Begge bøger, på over 150 sider, er udgivet på forlaget Lymann Maritim og koster omkring 400 kr.

Nice to know... En Coffee Table Book befinder sig bedst på et sofabord e.l. Layouet er typisk helsides billeder med korte billedtekster. Emnerne er er typisk design, indretning, rejser. Inspirerer ofte til samtale. 

Udgivet 02.08.2020
Foto PR