PADDLEEXPO ER AFLYST

COVID-19 lukker international fagmesse for kajakindustrien

Arrangøren bag PADDLEexpo i Nürnberg har vurderet at det vil være svært i år, og i årene fremover, at gennemføre denne type fagmesser. Man har derfor besluttet at lukke messen definitivt.

PADDLEexpo har siden 2003 fungeret som en international fagmesse, globalt mødested og netværksbegivenhed for indkøbere, producenter, importører, detailhandlere og presse. I de tre hektiske messedage blev der handlet kajakker og udstyr for millioner af Euro's og indgået aftaler om pressebesøg og lignede. Men nu er det slut. 

Fremover vil producenter, indkøbere, forhandlere og mediefolk mødes i digitale møderum som f.eks. Zoom, Whereby og Teams og derefter følge op med individuelle besøg - så du vil fortsat kunne købe nyeste kajakker og udstyr i din kajakbutik. 

Den sidste PADDLEexpo, i 2019, havde 57 stande og udstillere samlet i en 8.800 m2 stor udstillingshal i Messecenter Nürnberg. I de tre åbningsdage var der 1.758 indkøbere og journalister fra 48 lande. Også mange danske kajakforhandlere var i Nürnberg for at se 2020 nyhederne og købe ind til kajaksæsonen. 

Udgivet 02.09.2020
Fotocredit Paddle Expo