VI ER VILDE MED AT SOVE UDE


Danskere bruger deres ferier og fridage på at sove en eller flere nætter i naturen

Største antal bookinger nogensinde
En ny opgørelse for sommerferien 2020 viser, at knap 39.000 bookede en overnatning i det fri på en af Naturstyrelsens lejrpladser. Det er det største antal bookinger nogensinde og en stigning på over 12.000 overnatninger i forhold til sommeren 2019.

Dertil kommer overnatninger på de mange primitive overnatningssteder og skove med fri teltning landet over, der ikke kan bookes på forhånd, men som er blevet benyttet flittigt.

78 nye overnatningspladser
Med aftalen ”Sommer i naturen 2020” har Naturstyrelsen etableret 78 nye primitive overnatningssteder og 80 bålpladser i statens naturområder over hele Danmark.

Reserver en plads
Find og book din overnatning under stjernerne på Naturstyrelsens hjemmeside

Udgivet 30.10.2020
Pressemeddelelse Naturstyrelsen 
Foto Shelterne på Store Okseø, Henrik Numelin