KOMPAS TIL KAJAK


Et kompas er uundværligt når man laver større kryds med kajakken og så er det en stor fordel med et dæksmonteret kompas, hvor man hele tiden kan holde kursen.

Mange kajakker har en halvkugleformet nedsænkning på fordækket, enten foran eller bagved lugen. Fordybningen er beregnet til et indbygningskompas, det kunne for eksempel være et Silva 70 P, som foretrækkes af mange kajakroere. Kompasset kan monteres i alle vinkler (monteringsskabelon medfølger) med få stykker værktøj. 

Silva 58 kompasset er en lidt enklere model. Det fastholdes ved hjælp af fire elastikstropper, ud til dækslinerne og kan derfor sidde på næsten enhver kajak. Kompashuset er vandtæt, har et ridsefrit glas og udformet sådan at man kan aflæse selv når kajakken krænger. 

Universalkompasset Silva 70 UN monteres i bøjle på kajakken. Med dobbelt aflæsningsskala og central styrestreg er der god aflæsning af kompasset. Kompasset kan tages ud af bøjlen (og tages med hjem) og bruges til håndholdt pejling. Mange monteringsmuligheder.  Silva 70 UNE er med indbygget lys til natsejlads. 

Jeg har set Silva 58 og 70N hos Kajakfreak, Kanokajakcenter og  Kajakbiksen til priser mellem 500 og 1.000 kr.

I 1933 opfandt brødrene Björn, Alvar og Arvid Kjellström det første væskefyldte kompas. Væsken stabiliserer kompasnålen og sørger for, at retningen kan aflæses i løbet af få sekunder. Silva blev hurtigt det foretrukne kompas til brug på land og til vands.

Udgivet: 29.05.2021
Foto:  PR
Tag:  Udstyr