REMUS KAJAKKER I DANMARK


Nyåbnede Kajakshoppen i Esbjerg har taget Remus Hästö ind i sit program.
 Allround kajak med et stort potentiale. 

Remus Hästö har et let spring, relativt flad bund med meget svag v-form som sammen med kajakkens lige kanter mellem sider og bund letter styringen ved kantning. Det er en kajak som reagerer på de mindste åretag, er frisk på et rul og kan også pakkes til en weekend- eller uge tur.

Kajakken leveres med justerbare fodpedaler, lændestøtte og polstret lårstøtte. Finne og luger er fra den velkendte finske udstyrsproducent Kajaksport. Remus Hästö støbes i glasfiber med enten ensfarvet dæk og skrog eller med en todelt farvekombination som kan bestilles i alle RAL farver.





Remus Hästö med finne 15.995 kr. (juni 2021)

  • Længde: 524 cm
  • Bredde: 53,5 cm
  • Vægt: 23-25 kg
  • Volumen: 186 liter
  • Cockpit indvendig: 79 x 40 cm
  • Velegnet til den mellemstore og mindre roer
Kajakken sælges via butikken i Sædding (Esbjerg) og webshoppen. Remus Hästö er tegnet af to unge kajakentusiaster og støbes i Polen.

Udgivet: 07.06.2021
Foto: Kajakshoppen
Tags: Havkajakker