VERDENS STØRSTE KAJAKTRÆF



REKORDSTORT TRÆF I SVERIGE

Havkajakroernes sommertræf 2019 i Uddevalla slår alle rekorder - og bliver verdens største havkajaktræf.

Over 350 glade havkajakroere har tilmeldt sig det traditionsrige arrangement. Dermed har Havkajakroernes sommertræf distanceret sig i forhold til det svenske 
Stockenträffet som havde 250 deltagere i 2018 og Pagaia Symposium i Catalonia, Spanien med 166 tilmeldinger i april 2019. 
Arrangørerne af sommertræffet arbejder på at skabe nogle spændende programpunkter for de mange deltagere. Der planlægges korte og lange ture ud i den svenske skærgård med lokalkendte turguider, rulle workshops, navigationskursus og meget andet - det skal nok blive både udfordrende, spændende og hyggeligt. 

Havkajakroernes sommertræf afholdes fra mandag d. 22. til søndag d. 28. juli 2019 på Hafsten Resort ved Uddevalla, nord for Göteborg.

Det eneste der kræves er, at du har din egen kajak, telt og tilhørende grej med, og at du er betalende medlem af Havkajakroerne.dk

Kommentarer