SÅDAN BLIVER SOMMERVEJRET


Lidt varmere end normalt, ikke så megen regn og vind - det bliver en rigtig kajaksommer.

Ifølge DMI.dk's prognoser bliver de næste par måneder varmere end normalt. Her er prognoserne udarbejdet den 9. juni 2020 for sommermånederne for juni, juli og august.

Juni
I det samlede regnestykke ser juni ud til at blive omkring eller måske lidt over normaltemperaturen, mens det forventes at blive lidt tørrere end normalt.

Juli
Med usikkerheden ’in mente’ er der en tendens til overvejende stabilt vejr i juli, og måneden ser ud til at byde på en smule nedbør under det normale, mens temperaturen bliver 1-2 grader over normalen.

August
Prognoserne siger at temperaturniveauet for august bliver omkring 1 grad over det normale, mens nedbøren ventes omkring eller måske lidt over det normale - med betydelige geografiske forskelle fra landsdel til landsdel.

Dagens kajakvejr

Bliv inspireret til din næste tur - se "Ud på tur" i oversigten her på bloggen.

Udgivet: 10.06.2020
Kilde: DMI.dk
Fotocredit:  Vandet er 21 grader (!!), Henrik Numelin