ÅRETS REFLEKSDAG



Årets Refleksdag sætter fokus på, hvordan reflekser hjælper med at skabe synlighed i den mørke tid. 

Årets Refleksdag er en dansk tradition, der hvert år falder den sidste torsdag i oktober, inden vi går over til vintertid – i 2022 er det torsdag den 27. oktober. 

Her på havogkajak.dk synes vi traditionen skal udvides, så "os" som ror kajak og færdes på vandet også får en venlig opfordring til at bruge reflekser, i den mørke tid.

Her er  nogle muligheder for at synliggøre sin kajak og udstyr. Vores kriteriet har været, forholdsvis billigt i indkøb og enkelt at montere på kajakken eller tøjet.









Reflectice Ares Tape
Tapen er bøjelig og har en god klæbeevne, hvilket gør den perfekt til montering på f.eks. kajakker, -udstyr eller -tøj. Rulle med 5 meter tape set hos Marinelageret eller i din kajakbutik.




Reflekterende overtræk til dæksliner
Det her er smart - reflekterende overtræk til kajakkens dæksliner. Overtrækkene er ca. 55 cm lange og kan monteres på næsten alle kajakkens dæksliner. Set hos Kajakhuset.


Reflekterende spray
Light Metallic er en permanent grå refleks spray som reflekterer lys, tåler vejr og vind, og som fæstner på de fleste underlag. Sprayen reflekterer lyset i samme retning som lyset kommer ind. Derfor er det kun den som er bagved lyskilden som ser refleksionen. Spraydåse med 200 ml. hos Autofix.

Pangfarver
Brug tøj i pangfarver eller en refleksvest til lands og til vands.

Sagt om reflekser
  • Bløde trafikanter som bruger reflekser, har 85 % lavere risiko for at blive overset i trafikken.
  • Mere end hver tredje af de danskere, der ikke bruger refleks, svarer, at det er fordi, de glemmer det. 
  • 54 % af de motionister som motionerer udendørs, bruger reflekser eller lygter.

Om refleksdagen

  • Årets Refleksdag er en dansk "mærkedag", som markeres hvert år om torsdagen, inden uret stilles om til vintertid.
  • Årets Refleksdag afholdes af Børneulykkesfonden
Vi ses!

Udgivet 26.10.2021
Foto Aftentur på Esrum sø, Henrik Numelin
Tags Vores hav, det sker