DANMARK RUNDT PÅ SUP


Casper Steinfath, er som den første nogensinde, på vej Danmark Rundt på et standup paddle-board. Det er en tur på godt 1.400 kilometer, der formodentlig vil vare 40 til 50 dage. 

Følg med
Casper padler på et almindeligt standard SUP-board. Alt udstyr; telt, sovepose, liggeunderlag, kogesæt og en madboks med havregryn, kaffe, slik og nogle færdiglavede måltidspakker er pakket i vandtætte tasker som bliver surret fast på SUP'en.

Her er Casper Steinfath lige nu!

Ikke en hvilken som helst stand up'er
Den 28 årige Casper Steinfath er fra Klitmøller, regerende verdens- og europamester i stand up paddle, som han har vundet henholdsvis 6 og 4 gange. Han er to gange Redbull Heavy Water Champion. I  2018 padlede han fra Danmark over Skagerrak til Norge en tur på 147 kilometer. Og i 2021 Grenå til Varberg, 123 kilometer. 

Ruten
Klitmøller – Bulbjerg – Løkken – Hirtshals – Skagen – Frederikshavn – Sæby – Hals – Grenå – Aarhus – Samsø – Sjællands Odde – Hundested – Lynæs – Gilleleje – Helsingør – Bellevue – København – Køge – Stevns Klint – Storstrømmen – Femø/Fejø – Langeland – Svendborg – Faaborg – Als – Flensborg – åerne langs den dansk/tyske grænse – Højer Sluse – Mandø – Fanø – Hvide Sande – Klitmøller. Ruten og tidsplanen afhænger af vejret og kan derfor afvige kraftigt.

Der var afgang lørdag 2. april 2022 kl. 9. fra Klitmøller. 

Skal vi skrive din historie næste gang, Havogkajak.dk er altid på udkik efter spændende historier, lille som stor. Skriv os en mail, så tager vi den derfra.

06.04.2022
Foto privatfoto