DE BLÅ STIER


På De Blå Stier til kajakoplevelser på Mariager Fjord - Danmarks smukkeste fjord

Skal du på kajaktur til Mariager Fjord vil jeg anbefale dig at få fat i hæftet "De Blå Stier". Hæftet fortæller om de mange muligheder der er for kajaksejlads på Mariager Fjord i form af turforslag, tips til pausesteder, overnatningssteder og vejvisning til seværdigheder tæt på fjorden.


"De Blå Stier" kan fås hos VisitMariager (modtager betaler porto) eller hentes på de lokale biblioteker i fjordbyerne. Hæftet er på 28 sider og i A5 format. De Blå Stier er udarbejdet (2019) af turistbureauet i Mariager med hjælp af fjordens kajakklubber og campingpladser. Følg linket og se hæftet i en bladreversion.

For nogle år siden var vi i bededagsferien på Mariager Camping, og havde kajakkerne med. Det blev til nogle rigtigt gode kajakture til Hobro, Stinesminde og Hadsund. Og i Mariager, et besøg i saltcenteret. Den er noget om snakken - det er Danmarks smukkeste fjord...

Mariager Fjord er ca. 35 km lang, mellem 250 meter og 4,5 km bred og nogle steder op til 30 m dyb. Inderst i fjorden ligger Hobro, midtvejs Mariager og Als Odde ved mundingen til Kattegat.


Foto: Henrik Numelin

Kommentarer