Svenske Melker Kayaks har modtaget den prestigefyldte tyske designpris German Design Award 2018 for deres innovative havkajak Melker Ulvön.
Juryen sagde i deres begrundelse at "Melker Kayaks har arbejdet holdbarhed, design, innovation, funktion og sikkerhed ind i havkajakken Melker Ulvön".
Melker Ulvön er produceret i FSC Bamboo Composite som, populært sagt betyder, at der er blandet bambus ind i glasfiberen og giver en lettere og stivere kajak. Og ikke mindst, et mindre skadeligt produkt for naturen.
Melker Kayaks er udviklet af Pelle Stafshede. Melker Kayaks forhandles af Kano & Kajakbutikken i Søborg og Struer Kajak i Struer.