De rolige bølger og det lavvandede farvand gør den særlig velegnet for nybegyndere, mens de mere erfarne kan nyde den afvekslende rute og de naturskønne omgivelser.
Præstø Fjord dækker cirka 22 km² og adskilles fra Faxe Bugt af et cirka 500 meter bredt stræde mellem halvøen Feddet og Madderne. Området er omgivet af skove, marker, enge og stille strande, hvor især fuglelivet trives.
Turen på Præstø Fjord begynder ved Præstø Strand – en nordvendt strand, der ligger øst for byens gamle havn. Den hyggelige købstad Præstø ligger lige i nærheden, så her kan du nemt handle, hvis der er noget, du mangler, inden kajakken sættes i vandet.
Fra Præstø Strand skal du ro vestpå mod Nysøkrogen og her du passerer det smukke gods Nysø. Godset er kendt for sin historiske arkitektur og idylliske beliggenhed tæt ved fjorden. Videre herfra mod nord over de lave vand ved Hollænderskoven. Ved Hollænderskoven passeres "sælstenen," hvor sælerne ofte ligger og soler sig. Ifølge de lokale har du størst chance for at se sælerne om morgenen eller i de rolige eftermiddagstimer.
Syd for Even Å er der et lille græsareal med grill og bordebænke. Ved Even Strandeng, lige nord for Even Å' udløb, er der en primitiv overnatningsplads med bådshelter.
Skt. Peders kirke og Majatta
Fortsæt langs kysten, forbi Skt. Peders kirke, et lille kapel, der ligger nærmest stik nord-syd med gavlen ud mod Strandvejen og Præstø Fjord. På strandengen nedenfor Marjatta er der et bådshelter med direkte adgang fra fjorden. Der er også overnatningspladser ved Fed Krog og Bækkeskov Strand, hvor både telt og shelter er en mulighed.
Fed Havn og Feddet
Fed Havn har en spændende historie som udskibningssted for kugleflint, som stadig kan ses gennem små spor og detaljer i havnens opbygning. Nu fungerer havnen som anløbsplads for joller, kano og kajak. Her er tre shelters, en frokosthytte, toiletter og Betonbåden – en gammel pram af beton indrettet til overnatning. Indkøb kan ordnes på Feddet campingplads, cirka 1 kilometer fra havnen. Den sydlige del af Feddet, som er en del af ”Vildtreservat Præstø Fjord”, er svært tilgængelig fra søsiden på grund af rørskov og vådområde.
Roneklint
Det smalle stræde mellem Feddet og Roneklint kan være en udfordring. I medvind og medbølger kan man få kajakken op og surfe, mens modvind og modsø kræver, at der bliver trukket igennem på pagajen.
Jeg vil anbefale at gå i land ved Roneklint, og kigge nærmere på fyret som tidligere var det forreste af to fyr, der viste sejlruten gennem det vanskelige farvand til Præstø havn og fjorden. Fyret står på skansen, som er et fæstningsværk fra Englandskrigene. Øverst oppe i fyrtårnet er der et panorama, der viser en batalje fra krigene. Nedenunder er der madpakkerum og bordebænkesæt.
Jeg vil anbefale at gå i land ved Roneklint, og kigge nærmere på fyret som tidligere var det forreste af to fyr, der viste sejlruten gennem det vanskelige farvand til Præstø havn og fjorden. Fyret står på skansen, som er et fæstningsværk fra Englandskrigene. Øverst oppe i fyrtårnet er der et panorama, der viser en batalje fra krigene. Nedenunder er der madpakkerum og bordebænkesæt.
Tilbage mod Præstø
Når du sætter kursen tilbage mod Præstø, skal du tage hensyn til fuglelivet og holde dig nord om øen Maderne.
Når du sætter kursen tilbage mod Præstø, skal du tage hensyn til fuglelivet og holde dig nord om øen Maderne.
- Præstø og deromkring
- Bådshelter ved Majetta
- Ved Præstø Havn er der gode muligheder for parkering
- Præstø Kajak & Padle Klub
- Der er forbud mod færdsel på Lilleholm og Maderne i fuglenes yngletid fra 1. april til 15. juli
- Roneklint Kajakcenter - hvis du skulle mangle noget grej eller udstyr...
.jpg)