LAV MAD OVER BÅL



Bålmad er så upraktisk på den fede måde. Det handler lige så meget om den tid, man bruger, mens man laver maden, som det gør om at spise den. 

Jeg har kigget lidt på tre kogebøger, som nyfortolker madlavning over bål samt en enkelt bog om bålets historie og hvordan man bygger bål. Spændende.



Grøn bålmad
Nicolai og Eva Tranum har skrevet bogen "Grøn bålmad" med 50 bud på vegetariske bålretter, lige fra klassiske retter som grillede asparges til mere kreative som catalanske forårsløg tilberedt i avispapir. Der er også tips til, hvordan man bygger bålet op, udstyr og lidt om sikkerhed omkring bålet.

"Grøn bålmad", Muusmanns Forlag, 216 sider, 250 kr.


"Bålkogebogen – smagfulde naturoplevelser for hele familien"
Bogens 45 opskrifter er inddelt efter, hvor lang tid man har til rådighed. Hurtig aftensmad eller en 2 retters middag med dessert. Råvarerne til opskrifterne kan indhandles i alle supermarkeder. I bogen også noget om båltænding, båltyper, outdoor-grej og sanketips.   

"Bålkogebogen – smagfulde naturoplevelser for hele familien", Jon Lindberg og Kresten Kronborg,  Turbine, 178 sider, 250 kr.













"Ild"
Bogen kommer hele vejen rundt – fra jordovne, saltdeje og rygning, til brugen af mos, blade og skind som kogegrej. Der er opskrifter til 60 retter, hvor hver opskrift har en teknik, og en idé til, hvordan man kan gøre. Nogle retter er helt simple, andre er lidt mere udfordrende, men hvad gør det, man har jo masser af tid derude!

"Ild", Nikolaj Kirk, Mikkel Maarbjerg, Morten Kirckhoff (fotograf), Bog & Idé, 300 sider.


"Bål"
"Bål" er fuld af inspiration og viden til at tænde bål, uanset hvor man befinder sig i naturen, og uanset vind, vejr og årstid. Meget detaljeret, synes jeg, i en overskuelig form.

"Bål", Thomas Svardal, Rosiante & Co, 151 sider, 249 kr.

Udgivet 19.10.2020
Foto PR