DESIGNKAYAKS



Dansk designet havkajakker i glade farver til priser under 10K

To typer på markedet "Unplugged" til begyndere og "Endless" til den erfarne

"Unplugged" er en British style kajak målrettet begyndere, her er der er lagt vægt på design og stor stabilitet. Kajakkens skrogform, med et medium spring, giver høj primærstabilitet samtidig med et godt glid og god fart gennem vandet. "Unplugged" fås i en regular udgave på 505 cm og en large udgave som er 515 cm lang, Kajaksport finne er standard. Pris fra 7.495 kr.

"Endless" er tegnet og designet med fokus på langturer, god fart og komfort og med rummelige stuverum. "Endless" har en lang vandlinje og en afrundet skrogform med inspiration hentet fra de hurtige surfski kajakker. "Endless" produceres i to størrelser; en regular som er 520 cm og en large som er 530 cm lang, begge versioner leveres med en fabriksmonteret Kajaksport finne. Pris fra 9.975 kr.

"Unplugged" og "Endless" produceres i 3 lags XDPE plast i et udvalg af glade farver som man sjældent ser på havkajakker. Kajakkerne kan tilkøbes med et 3,5 liters  "nøglerum" i fordækket, rorsystem, pagajholder og et rustfrit låsebeslag. Kajakkerne kan kun bestilles via DesignKayaks website 

Iværksætterne Hanne og Søren Groth Telling, som står bag DesignKayaks i Vejle, arbejder ud fra en mission om at at ruske op i den traditionelle kajakbranche ved at arbejde med nye farver og udtryk i de kajakker, som de designer. 

Kilde Padling
Foto DesignKayaks
Tags Havkajakker
Udgivet 21.04.2021