BOOK EN SHELTER HER


Der er en kæmpe interesse for at overnatte i naturen. Og m
ed den store popularitet, er det en god idé at booke dine shelter overnatninger på forhånd. I denne artikel får du et 
overblik på de vigtigste bookingsystemer - med mulighed for at booke lige her og nu.

Book her
I takt med at flere og flere ruller soveposen ud under åben himmel, stiger interessen for bookbare shelters. Havogkajak.dk har kigget på apps og på forskelige hjemmesider og kommer her med en  overblik på de vigtigste bookingsystemer.

Udinaturen.dk
Giver pt det største overblik over shelters i Danmark. Indeholder information om cirka 750 registrerede shelterpladser i både statsligt, kommunalt, regionalt og privat eje. Og information om shelters, som ikke kan bookes. 

Shelter-appen
Appen er gratis og findes både til iPhone og Android. Alle de bookbare sheltere som er indberettet til Naturstyrelsen af kommuner og fra private, ligger i Shelter-appen. Nogle af shelterne er gratis at benytte, andre koster 20-30 kr. 

Booking.naturstyrelsen.dk
Bookingsystem for shelters ejet af Naturstyrelsen. Her kan du også booke faciliteter til fx. børnefødselsdag eller o-løb. Er dit arrangement kommercielt, skal du betale for brug af shelteren.

Bookenshelter.dk
Her finder du shelters, opholds-, og teltpladser i 17 kommuner på Fyn, Lolland-Falster, Fredericia, Nationalpark Vadehavet og Limfjorden. Tips om brug af book en helter.dk: Gå i kortsektionen og vælg "Blåt støttepunkt" eller "kajakstøttepunkt" så får du alle de kystnære overnatningssteder frem.

Campspace.com
En af Europas største overnatningsportaler for naturophold med mulighed for at booke en overnatning på over 5.000 overnatningssteder fordelt på 18 lande. 

Ringkøbing-Skjern Kommune
På denne kommunale site kan du blandt andet at booke sheltere ved Ringkøbing fjord.

Friluftsguiden.dk
Giver overblik over sheltere i cirka 50 kommuner. Her kan du bl.a. også booke de tre flydesheltere som er udlagt i sommerhalvåret i Arresø, Roskilde Fjord nord og syd. Tips: Vælg den klassiske version.

Foreningen Udbyhøj Havn
Flydende shelter i Udbyhøj havn.

Thisted fritid
De fire flydende sheltere som ligger og vugger i Arntoft, Vilsund, Doverodde og Agger havne. Skal bookes på forhånd.

Er det gratis at overnatte i shelter?
De fleste shelters er gratis at benytte, nogle få steder skel man betale et symbolsk beløb. I de forskellige bookingsystemer kan du skal betale for at bruge shelteren, hvilke faciliteter der findes på stedet, shelterets placering, hvor mange personer der er plads til osv.

Hvad er et shelter?
En shelter er et primitivt overnatningssted med et halvtag med tre lukkede sider, bygget i træ. I Danmark findes der både traditionelle shelters og mere moderne arkitektegnede udgaver. Nogle ligger i skov, nogle ved kysten og andre flyder ligefrem på vandet. 

En eller et shelter?
Hedder det et eller en shelter? Ifølge Dansk Sprognævn kan den hedde begge dele.

I Danmark er der knap 1.000 offentligt tilgængelige shelters
I dag kan man booke statslige sheltere via Naturstyrelsens hjemmeside, og de udgør knap 20 % af shelterne i Danmark. Knapt en tredjedel af shelterne ejes og drives af kommunerne, mens den største del er private og foreningsejede sheltere, som mange kommuner også driver bookingfunktionen af. Det foregår på kommunernes egne hjemmesider og bookingsystemer og nogle af shelterne ligger på to privatejede bookingsystemer: bookenshelter.dk eller friluftsguiden.dk

Foto Scandinavian Staycation  som har fotograferet Havhytten, Hvide Klint