Skim Kayaks har lanceret deres nye kajak, Beaufort XL. Den nye version blev præsenteret på en bådudstilling i Østrig og blev godt modtaget af både forhandlere og kunder.
Beaufort XL er næsten identisk med den "normale" Beaufort. Forskellen på de to kajakker er udformningen af dækket og cockpittet. Cockpittet på XLen er blevet gjort meget mere rummeligt ved at forhøje dækket foran cockpittet og så trække cockpittet ud i siderne, så det er blevet både længere og bredere. En forbedring som i høj grad gør Beaufort XL til et interessant kajakvalg for de lidt større roere og roere med en skostørrelse større end 44!
Skim Beaufort XL er en kajak, som er stabil, nem at styre og god til de lange ture. Skim Kayaks er kendt for at lave kajakker af høj kvalitet, håndbygget i Finland af de bedste materialer og komponenter - med mulighed for selv at vælge næsten alle farvekombinationer.
Skim Beaufort XL
- Længde: 503 cm
- Bredde: 51,2 cm
- Vægt: Mellem 21,2 og 24 kg afhængig af materialevalg, typisk glasfiber eller kulfiber,
for at skabe en stærk og let kajak. - Udsalgs pris fra 3750 € (maj 2023)
Beaufort Junior er den næste kajak på vej fra Skim Kayaks. Det er en kajak til unge kajakroere mad alle gode egenskaber fra de andre Beauforts. Beaufort Junior er udviklet i samarbejde med den svenske kajakdesigner Björn Thomasson. I øjeblikket er støbeformen/prototypen under konstruktion, og lanceringen af Beaufort Junior er planlagt til Paddle Sports-messen, i slutningen af september 2023, i Strassbourg, Frankrig.
Skim Kayak er repræsenteret af Lite Venture i Hamburg, da der i øjeblikket ikke er nogen danske forhandlere.
Indholdet i denne artikel er baseret på information og nyhedsbreve fra producenten og kajakforhandlere.
Foto Skim Kayaks