Hvad er op og ned på de to typer af dragter? Det korte svar er at tørdragten og våddragten har samme funktion til formålet, og begge dragter kan holde dig varm, når du er på vandet i de koldere dage af året.
Våddragten
En våddragt lader en lille mængde vand komme ind som danner en tynd "film" tættest på kroppen. Vandet i "filmen" opvarmes af kropsvarmen og isoleres af neoprenmaterialet i våddragten. Selvom vandet på ydersiden af dragten er meget koldt, forbliver du varm indeni. Våddragten er wind- og kitesurfernes samt stand up padlernes fortrukne beklædning. Våddragten fås i tykkelser fra 2 op til 6 -7 mm., nu tykkere, nu "stivere" og varmere.
Tørdragten
Tørdragten fungerer på en helt anden måde. Tørdragten er normalt lavet i vandtæt og åndbart materiale med en kraftig lynlås som sikrer en smidig på- og afklædning. Dragten har latex- eller neoprenmanchetter ved nakken, ankeler og håndled, som betyder at intet vand kommer ind i dragten. Direkte på kroppen bruger man uldunder- eller fleecetøj, det kan være en heldragt (bamsedragt) eller lange underbukser og langærmet overdel. Uld eller fleece er en smagssag. Personligt foretrækker jeg uld.
Er en tørdragt helt tør?
Ja, for det meste. En tørdragt skal holde dig tør, hvis du ender i vandet. Der kan forekomme fugt på indersiden af dragten, afhængigt af hvor aktiv du er og typen af åndbart materiale, dragten er lavet af.
Hvilken dragt er så bedst?
Set ud fra et sikkerhedsperspektiv handler det om at købe tid, hvis du ender i vandet. Selvom du føler dig varm med våddragt, og du ender i vandet, bliver du relativt hurtig kold, når du kommer op i kajakken igen. Du vil undgå dette, skal du investere 6-10.000kr i en tørdragt. Tørdragten gør det også lettere at træne rul og andre sikkerhedsmanøvrer om vinteren, hvilket øger sikkerheden for dig, som vil ro hele året.
Vask og pleje
Det er en myte at vask forringer tørdragtens "åndedrætsfunktion". Tværtimod. Den vandtætte membran holder ikke så længe når den udsættes for salt og snavs og ånder faktisk værre, hvis du ikke vasker. En tørdragt skal, som regel, håndvaskes i lunkent vand med milde rengøringsmidler - følg altid producentens anvisninger.
Det der slides mest på tørdragten, er manchetterne ved hænderne og fødderne. Det er ikke noget problem at reparere eller udskifte manchetter. Det kan man selv gøre eller overlade det til forhandleren. Er dragten er udstyret med latexfødder, vil jeg anbefale at bruge neoprensko.
Tilpasning
Tørdragter har latexmanchetter i nakken og ved hænderne. Disse kan føles meget stramme og ubehagelige, når du første gang trækker i tørdragten. Det er muligt at klippe manchetterne til for at gøre dem større. Bare pas på ikke at klippe for meget af. Manchetterne skal sidde tæt uden at stoppe blodforsyningen. Det kan også være værd lige at vente, mange manchetter strækker sig lidt efter brug.
De fleste kajakbutikker sælger tør- og våddragter, her er direkte link til nogle af dem
- Aarhus SeaShop, Aarhus
- Kajakfreak, Handbjerg
- Roneklint Kajakcenter, nær Præstø
- Kano & Kajakbutikken, Gladsaxe
- Kano og Kajak Center, Nybro
Læs mere om vinterroning her
Foto: PR