NYE HAVKAJAKKER FRA NORSE


Nøgleordene for de to nye havkajakker fra norske Norse er ydeevne og sødygtighed samlet i et lavt og kompakt design med et hastighedsoptimeret skrog

Ask og Embla, som de to nye hedder, er fine allround kajakker som kan lidt af hvert. Det lave bagdæk gør kajakkerne mindre følsomme overfor vind og knækket i dækket giver ekstra styrke. De har begge et rummeligt cockpit og de fire stuverum giver plads til til stort og småt både på dagturen og en flerdages tur. Kajakkernes bunddesign sikrer fine surfegenskaber. 

Norse kajakkerne produceres i glasfiber og vinylester. Vinylester er et bindemiddel som ikke trækker vand, i modsætning til polyester. Kajakkerne er infusionsstøbte, dvs. en vakuum støbemetode som sikrer et let og stærkt laminat med en flot finish. Kajakkerne monteres med dele fra Kajaksport, Finland. 

Norse Embla







Længde - 497.3 cm
Bredde - 53.9 cm
Total volume - 326 liter
Cockpit - 42 x 83,5 cm
Anbefalet til person ml 55 kg og 90 kg
Pris - 21.900 kr. (juli 2023)

Norse Ask






Længde - 510.3 cm
Bredde - 54.4 cm
Total volume - 351 liter
Cockpit: 42 x 84,5 cm
Anbefalet til person ml 65 kg og 110 kg
Pris - 21.900 kr. (juli 2023)

Kajakkerne forhandles af teamkayak.dk, kajakbiksen.dk, kajak.dk og surfline.dk

Dansker står bag design
 Ask og Embla er designet af Jesper Kromann-Andersen, som også har slået stregerne til de flotte kajakker Play, Nuka og Empower og adskillige succesfulde designs til USA-baserede Current Designs. Jesper lægger i sit design vægt på, at kajakken er en forlængelse af kroppen og et samspil mellem det menneskelige legeme og det evigt skiftende hav.

Udviklet i Norge, produceret i Sri Lanka
Norse kajakkerne er udviklet af et kajak firma i Bergen, Norge og produceres i Sri Lanka. Navnet Norse kan føres tilbage til vikingetiden, derfor båndet med helleristningerne på kajakkerne, og betyder noget i stil med ”en gammel mand som taler norsk”. 

Måske du også vil læse en tidligere udgivet artikel om Norse Kayaks

Under Nyt og Nyttigt præsenteres friske nyheder, aktuelle produkter, nyttige viden. Teksterne er baseret på information og nyhedsbreve fra producenterne og kajakforhandlerne.